«Butcher's Crossing» by John Williams
Dansk | ISBN: 9788711462867 | MP3@64 kbps | 22h 40m | 622.8 MB
Dansk | ISBN: 9788711462867 | MP3@64 kbps | 22h 40m | 622.8 MB
Året er 1873, og Will Andrews opgiver sine universitetsstudier ved Harvard og drager vestpå. Han ender i Butcher's Crossing, en lille, gudsforladt flække i Kansas.
Butcher's Crossing er fuld af rastløse mænd, der kun tænker på at tjene hurtige penge og bruge dem lige så hurtigt, blandt dem Miller. Han og Andrews bliver venner, og Andrews fascineres af Millers historie om en enorm bisonflok, der kun venter på at blive nedslagtet, godt gemt af vejen i en smuk dal i Rocky Mountains i Colorado. Andrews lader sig overtale til at deltage i - og financiere - en ekspedition, der bringer ham og Miller og to andre mænd langt ind i bjergene, hvor de skal slagte bisonerne, flå dem og bringe skindet tilbage.
Rejsen er anstrengende og ekstremt krævende for de fire mænd og deres heste, men da de endelig når frem, er det et sted af paradisisk skønhed og rigdom, der møder dem. De kaster sig ud i en orgastisk nedslagtning af de tusindvis af bisoner, og bliver så opslugt af mødet med dyrene, at de mister al fornemmelse af tid. Netop som de er klar til at rejse tilbage til Butcher’s Crossing med store mængder bisonskind, stopper naturen dem. Vinteren har sneget sig ind på dem, og de sner inde i bjergene, i månedsvis.
Foråret kommer, og de genoptager hjemrejsen, nedbrudte af kulde og sult. I Butcher’s Crossing finder de en verden, der er dramatisk forandret, fuldstændig lige som dem selv.
ANMELDERNE SKREV
"Det vilde vesten skildres prunkløst og uromantisk i »Stoner«-forfatteren John Williams' roman »Butcher's Crossing«. Meget bedre kan det ikke gøres (…) De læsere, der holdt af »Stoner«, kan godt finde bøffelskindspungen frem og bevæge sig mod boghandlen, for »Butcher’s Crossing« er lige så gribende og velfortalt som »Stoner«."
5 stjerner, Berlingske
"John Williams skriver med rolig uafvendelighed lige så meget fylde på sit skelet, som der er kød på en fuldvoksen bison."
- Weekendavisen
"' Butcher's Crossing' er en monumental fortælling i krydsfeltet mellem naturens magt og menneskets søgen og forfald. John Williams skriver så levende, at man smager bison-blodet, lugter slagternes skidne tøj og blændes af en pludselig snestorm."
- Ekstra Bladet